Kattefoder og sund hud og pels

Din kats hud og pels er meget vigtige for dens helbred. De er kroppens største organ, som giver dem beskyttelse, når de er ude for at udforske verden, og som holder dem varm i de kolde måneder.

Pelsen er næsten udelukkende opbygget af protein. Hvis en kats diæt ikke indeholder den rette mængde og kvalitet af protein, kan det forårsage hårtab eller tør pels.

Hvorfor er foderet vigtig for en sund hud og pels?

Proteiner findes i både animalsk baserede og plantebaserede ingredienser. Animalsk baserede proteiner indeholder alle de essentielle aminosyrer, som katte har brug for, hvorimod plantebaserede proteiner kun indeholder nogle få essentielle aminosyrer. Katte har brug for animalsk baserede proteiner for at opnå en optimal sundhed. 

Fedtstoffer findes også i både animalsk baserede og plantebaserede ingredienser. De indarbejdes i hudcellerne som fedtsyrer. Der findes to essentielle fedtsyrer for en sund hud og pels. Linolsyre holder hud og pels i god stand hos katte. Hvis katte får for lidt linolsyre, kan pelsen virke mat og tør, forårsage hårtab, fedtet hud og øget modtagelighed overfor hudinflammationer. Katte har også brug for arakidonsyre for at opnå en normal, sund hud og pels. 

Begge disse er omega 6-fedtsyrer og findes i animalsk væv som kyllingefedt og i vegetabilske olier (majs og sojabønner). De fleste kommercielle kattediæter indeholder dog mere end rigeligt af omega 6-fedtsyrer. Da disse fedtsyrer kan omdannes til forbindelser, der kan forårsage hudinflammation, er det vigtigt at afbalancere mængden af omega 6-fedtsyrer i diæten med omega 3-fedtsyrer, som ikke forårsager inflammation. 

Omega 3-fedtsyrer findes i fiskemel og nogle planter såsom hør. 

Forskning udført af EUKANUBAs ernæringseksperter har vist, at en kombination af fedtkilder i diæten i en ratio af 5-10 omega 6-fedtsyrer til 1 omega 3-fedtsyre resulterer i fremragende sundhed i hud og pels.

VITAMINER OG MINERALER

Vitaminer og mineraler er vigtige for udviklingen af en sund hud og pels. Den bedste måde at tilføre disse næringsstoffer er gennem en komplet og afbalanceret diæt, der indeholder den rette mængde af essentielle vitaminer og mineraler, fremfor gennem kosttilskud.

Vitamin eller Mineral Betydningen for hudens og pelsens sundhed
A-vitamin Nødvendigt for hudens vækst og gendannelse
E-vitamin Beskytter hudceller mod oxidante skader
C-vitamin Hjælper med sårheling
Biotin Hjælper med at udnytte protein
Riboflavin (B2) Nødvendigt for forbrænding af fedt og protein
Zink Nødvendigt for forbrænding af fedt og protein
Kobber Involveret i syntesen af væv, pigment og protein

ÆNDRINGER I PELSENS TILSTAND

Kosten betragtes ofte som en faktor, når der bemærkes ændringer i hudens og pelsens tilstand. De mest almindelige årsager til disse ændringer er dog sæson og livsstadie. Når vejret bliver koldere, får de fleste katte en tykkere pels, som hjælper dem med at holde varmen inde og kulden ude. Når vejret bliver varmere, smider de den tykke, tunge pels.

De fleste killinger fødes med bløde, dunede hår, men når de bliver ældre, vokser en grovere pels frem. Drægtige eller diegivende katte kan også opleve ændringer i pelsens tilstand eller hårtab.